Kilt i Stewart Royal tartan

Kort om kilt



Kilt, Dyrehaven


5 yard kilt, 16 oz. ren ny uld, Stewart Royal tartan. Jægersborg Dyrehave.



Hvad er en kilt?


Den Danske Ordbog har denne definition:

Kilt, knækort, ulden, skotskternet slå om-nederdel, der har læg i siderne og bagpå og to glatte forstykker, der lægges over hinanden, hører til den højskotske mandsdragt, men er også til tider mode blandt kvinder i lang eller kort udformning.


Og det er ikke kun Den Danske Ordbog, der definerer kilten som en nederdel. Praktisk talt alle engelsksprogede leksika betegner den som a skirt. Og på tysk kan den hedde Schottenrock, altså skottenederdel.

Skotterne, der ikke ønsker deres klenodie omtalt som nederdel har hos Eurostat, EU's statistikkontor, opnået, at den har fået særstatus som kilt, ikke nederdel.
Hvad der sker efter Brexit, må guderne vide. Ifølge skotterne går mænd således i kilt; kvinder i kilted skirts eller tartan skirts.



hans og hendes kilt

Så stor er forskellen på hans og hendes kilt. Livvidden er næsten den samme. Kiltene er set fra indersiden. Hans tartan er Ramsay blue, hendes Royal Stewart Muted.




På dansk sondrer vi sprogligt ikke mellem kilt til kvinder og kilt til mænd, men visuelt er forskellen enorm på HANS og HENDES kilt. Det gælder mængden af stof, vægten af det, spænder og remme. Alt er dimensioneret meget kraftigere på hans kilt end på hendes.

Hans kilt lukkes – som (nogle gange) på bukser – omvendt af hendes. Hans når til midt på knæet eller nogle få centimeter over det. Hendes kan variere fra gulvlang til lårkort.

En mand kan ikke bare bruge en kilt til hende, selvom den i øvrigt skulle passe i "højde og drøjde". Den vil aldrig, uanset længde, se "rigtig" eller autentisk ud, men forblive det, den er, en ternet slå-om-nederdel.




Kilten under lup

Til en traditionel kilt skal der i virkeligheden bruges et stykke stof på godt syv meter, eller 8 yard, som det hedder. Det skal være i kraftig, ren ny uld, helst fra skotske får, indfarvet og vævet på en anerkendt "mill".
Tilpasningen af tern til de mange læg bagpå kilten kræver stor præcision. Det betyder mange timers håndsyning af en udlært og erfaren ”kiltmaker”.

Det kan kun blive dyrt. Så dyrt, at sådan en kilt - af frygt for at den kan blive beskadiget eller bare slidt - som oftest henlever et stille liv i et skab, idet den kun tages frem efter meget grundige overvejelser og ved helt, helt specielle lejligheder. Og hvor ejeren så måske må erkende, at den ikke længere passer ham.

Det har, som i andre brancher, ført til nytænkning: En kilt kan sagtens fremstilles af mindre stof. 5 yard er i dag nok det almindeligste, men også kilte i 4 yard og endda 2 yard kan fås.

Det behøver heller ikke altid at være dyr, ren ny uld, men kan være uld, blandet med poly viskose (PV), ren PV eller et endnu billigere materiale.

Stoffet kan også være tyndere - og samtidig mere behageligt.

Tilstrækkelig præcision kan dog også opnås, når kilten sys på maskine, og flytter man produktionen til lavtlønslande, som det er sket med al anden tøjproduktion, selv for de dyreste mærker, og standardiserer man processen og industrialiserer produktionen, kan en god kilt fremstilles - og sælges – ganske billigt.
Den type kilte kaldes ofte "casual kilts".

Kiltens konstruktion

Kilt




Kilten består i princippet af tre dele stof, to eller tre spænder og det tilsvarende antal remme.

To af delene er overlappende, glatte forstykker, aprons, der hver går fra hofte til hofte, og som derfor tilsammen cirka svarer til livvidden. Den tredje del er bagsiden, der ligeledes går fra hofte til hofte. I den gemmer sig størstedelen af stoffet i form af dybe læg.




Kilt




På indersiden er der et kort, sort for.




Kilt




På de øverste 15-20 cm er læggene syet ind, så de ligger fladt, og det stykke kaldes the fell.

På denne kilt er læggene - som på mindst 90% af alle kilte - knife pleated to the sett. De kan også være box pleated og pleated to the stripe. Men det er en anden historie.

På de billigste kilte, til ca. 25 GBP, folder læggene sig tit ud helt oppe fra linningen. Eller man har, som et kompromis, gjort denne 8-10 cm bred, men det gør den stadig ikke til en rigtig kilt. Sådan en er og bliver en lægget nederdel. Undgå disse.

På bagsiden ved linningen befinder der sig endvidere to brede bæltestropper (belt loops). De er tilpasset så godt, at de næsten ikke er til at se. I virkeligheden er de sporran loops, men de fleste bruger dem nok til kiltbæltet.







Tartans

Det helt karakteristiske ved kilten er dens tern. Skotske tern hedder tartans. Mange tænker sikkert spontant på Royal Stewart, som er vist her, når de hører ordet skotskternet.
Men der er flere tusinde registrerede tartans. Så da en dame engang spurgte mig, om en rigtig kilt da ikke skulle være rød, kunne jeg uden tøven svare, at det skulle den ikke. Så mange forskellige røde tartans kunne man trods alt nok ikke designe.

Noget tyder dog på, at rød er den mest udbredte farve – i en eller anden sammenhæng. Derefter følger farverne grøn og blå.

De fleste tartans er clan tartans eller family tartans, altså knyttet til forskellige klaner og bestemt for medlemmer af disse.

En masse er corporate tartans, hvilket betyder, at firmaer og organisationer har fået designet og registreret en tartan. Nogle af dem er kilt shops, og den pågældende tartan er derfor reserveret deres kunder.

Andre er district tartans. Ideen bag har været, at personer uden klan, men med tilknytning til en egn kunne benytte en sådan tartan.
Eksempel: Isle of Skye.

Nogle få er commemorative tartans, designet i anledning af en bestemt lejlighed, fx Holyrood. Disse tartans kan alle bruge.

Og så er der endelig universal tartans, sommetider også betegnet fashion tartans, der er for alle. Det er fx Royal Stewart, Hunting Stewart, Stewart Black, Caledonia, Auld Lang Syne, Freedom og BlackWatch.

Der er imidlertid ingen lov, der forbyder dig at bruge en bestemt tartan, og de færreste skotter vil have ondt af, at du går i deres. Når det gælder tartans til dametøj, er der i øvrigt heller ikke mange fine følelser i den henseende.

Derfor, glem trygt alt om klaner og vælg den tartan, du bedst kan lide.

Clan tartans



Universal tartans







Tartanvægt = tykkelse af stoffet

Uld til tartanstoffer væves typisk i tre forskellige vægte, heavyweigt eller 16 oz., medium weight eller 13 oz. og lightweight, som er 10-11 oz.
Endnu kraftigere kvaliteter findes også, fx 18, 20 eller22 oz. De bruges dog hovedsageligt til kilte i highland regimenter.

1 oz. (ounce) = 28,349 g.

Tartanstoffer er enten double width, ca. 60 inch eller 140 cm eller single width, ca. 30 inch eller 70 cm. Vægtangivelsen refererer til en yard double width tartan. Til en otte yard kilt i normal længde skal der således bruges fire yard double width. I 16 oz. og i standardlængde på 24” kommer den derved til at veje ca. 1,6 kilo. Med for, spænder og remme nærmer man sig de to kilo. Det er formentlig derfor, denne type kilt sommetider kaldes for en tank.

16 oz. er, hvad purister foretrækker, mens 13 oz. nok er den almindeligste tartanvægt i dag.

10 oz. ses normalt kun anbefalet til brug i varmere klimaer. Jeg har flere fine kilte i den vægtklasse.

Generelt koster 16 oz. mere end 10 oz. og 13 oz., men ikke altid. Det afhænger også af væveriet.

Væverier
Af velanskrevne væverier kan nævnes D.C. Dalgliesh (ejet af en af de store kilt shops, Scotweb), House of Edgar, Lochcarron, Marton Mills og Strathmore.

Når du bestiller en kilt, syet efter mål, kan du hos flere leverandører også vælge fra hvilket væveri, tartanen skal komme.

Billige kilte, der er fremstillet af polyviskose eller andet kunststof, er tit i en kraftig kvalitet, der i uld svarer til 16 oz. Især hvis de kommer fra Pakistan. Det kraftige stof holder godt og bevarer strukturen. De allerbilligste færdigsyede kilte derfra (prispunkt 25 GBP) kommer dog oftest i et meget tyndt og løst stof, som jeg ikke umiddelbart vil anbefale.
Marton Mills producerer også tartanstof i PV. Det er af fin kvalitet, 10-11 oz. og benyttes af flere kiltmakers til kilte, syet efter mål.


Kilt, Langelinje

5 yard kilt, 13 oz. ren ny uld, Colquhoun tartan, Langelinje Kaj.






Det kan du finde her



Card image

Hvad med en kilt?


1. Har du nogensinde tænkt på, at en kilt kunne være rar at have på til afveksling for de evindelige bukser?
Card image

Mænd i kilt


2. Hvem køber en kilt? Og hvorfor? Skal man ikke være skotte for at gå i kilt? Og hvad med under kilten? Er det sandt?
Card image

Kort om kilt


3. Kilten under lup. Hvad er det, der adskiller den fra en nederdel? Hvad med tartans? Er de ikke forbeholdt klaner?
Card image

Køb en kilt


4. Kilte fås i alle prisklasser - fra 300 kroner til 10.000 kroner eller endnu mere. Men sådan er det jo med alt tøj. Hvad er godt nok?
Card image

Tilbehør til kilt


5. Der findes et sandt hav af tilbehør, men det er ganske få ting, du virkelig har brug for. Og nogle bør du holde dig fra.
Card image

Kilt uden tern


6. Sorte kilte synes at blive mere og mere populære. Kilte kan endda se helt anderledes ud, fx de såkaldte utility kilts.
Card image

Gå i kilt


7. Du har kilt og tilbehør. Hvordan bruger du det rigtigt? Er der ting, du skal være opmærksom på?
Card image

Brug din kilt


8. Billedeksempler. Brug din kilt, når og hvor du vil. Ude og hjemme. Året rundt. Dressed up or down.