Hvad er en kilt?
Den Danske Ordbog har denne definition:
"Kilt, knækort, ulden, skotskternet slå om-nederdel, der har læg i siderne og bagpå og to glatte forstykker, der lægges over hinanden - hører til den højskotske mandsdragt, men er også til tider mode blandt kvinder i lang eller kort udformning."
Altså en nederdel til mænd og sommetider også til kvinder.
Det er ikke kun Den Danske Ordbog, der definerer kilten som en nederdel. Praktisk talt alle engelsksprogede leksika betegner den som
a skirt. Og på tysk kan den hedde
Schottenrock, altså skottenederdel.
Skotterne ønsker imidlertid ikke, at deres klenodie omtales som en nederdel. Ifølge dem går mænd i kilt; kvinder i
kilted skirts eller
tartan skirts, og de har hos Eurostat, EU's statistikkontor, opnået, at den har fået særstatus som kilt, ikke nederdel.
Hvad sker der, nu når de, sammen med englænderne, har foladt EU? Måske tager man hensyn skotternes EU-venlighed og lader kilt være kilt? Men ellers er den en nederdel på de toldpapoirer, der efter Brexit bliver flere og flere af.
Så stor er forskellen på HANS og HENDES kilt. Livvidden er cirka den samme. Hans kilt er i Ramsey Blue tartan, hendes i Stewart Royal Muted. Hans er 23" eller 58 cm lang, hendes er 10 cm kortere. På hans kilt er remme og spænder langt kraftigere end på hendes. Til hans er der brugt 7 yard - 6,5 meter - stof; til hendes under en tredjedel.
På dansk sondrer vi sprogligt ikke mellem kilt til kvinder og kilt til mænd, men visuelt er forskellen, som du kan se, enorm på HANS og HENDES kilt. Det gælder mængden af stof, vægten af det, spænder og remme. Alt er dimensioneret meget kraftigere på
hans kilt end på
hendes. Overlapningen af forstykkerne er også forskellig. Hans går fra klokken 9 til klokken 15. Hendes typisk fra klokken 10.30 til 13.30.
Hans kilt lukkes – som (nogle gange) på bukser – omvendt af hendes. Hans når til midt på knæet eller nogle få centimeter over det. Hendes kan variere fra gulvlang til lårkort.
En mand kan ikke bare bruge en kilt til hende, selvom den i øvrigt skulle passe i "højde og drøjde". Den vil aldrig, uanset længde, se "rigtig" eller autentisk ud, men forblive det, den er, en ternet slå-om-nederdel.
Jægersborg Dyrehave med Eremitageslottet i baggrunden. Kilten er syet efter mål i ren ny uld. Den er 5 yard, 16 oz., og tartanen er Stewart Royal eller Royal Stewart. Tidligere sagde man altid Royal Stewart, men det går i retning af, at man starter med Stewart.
Det er den kendteste af alle tartans, den de fleste forbinder med en kilt. Og kilte i alle prisklasser kan fås i denne tartan.
Kilten under lup
Til en traditionel kilt skal der i virkeligheden bruges et stykke stof på godt syv meter, eller 8 yard, som det hedder. Det skal være i kraftig, ren ny uld, helst fra skotske får, indfarvet og vævet på en anerkendt "mill".
Tilpasningen af tern til de mange læg bagpå kilten kræver stor præcision. Det betyder, ideelt set, mange timers håndsyning af en udlært og erfaren
kiltmaker.
Det kan kun blive dyrt. Så dyrt, at sådan en kilt - af frygt for at den kan blive beskadiget eller bare slidt - som oftest henlever et stille liv i et skab, idet den kun tages frem efter meget grundige overvejelser og ved helt, helt specielle lejligheder. Og hvor ejeren så måske på et tidspunkt må erkende, at den ikke længere passer ham.
Det har, som i andre brancher, ført til nytænkning: En kilt kan sagtens fremstilles af mindre stof. 5-yard er i dag nok det almindeligste, men også kilte i 4-yard og endda 2-yard kan fås.
Det behøver heller ikke altid at være dyr, ren ny uld, men kan være et kunststof, fx poly viskose (PV).
Stoffet kan også være tyndere. Det gør samtidigt kilten mere behagelig.
Tilstrækkelig præcision kan også opnås, når kilten sys på maskine, og flytter man produktionen til lavtlønslande, som det er sket med al anden tøjproduktion, selv for de dyreste mærker, og standardiserer man processen og industrialiserer produktionen, kan en fornuftig kilt fremstilles - og sælges – ganske billigt.
Den type kilte kaldes ofte "casual kilts".
Kiltens konstruktion
På indersiden er der for det meste et kort, sort for.
Det inderste forstykke fastgøres ved venstre hofte ved at føre remmen gennem en lille sprække i kilten og videre ind i spændet.
Det yderste forstykke fastgøres i højre side med remme og spænder. På denne kilt i Stewart Black tartan er der to. På Stewart Royal kilten nedenunder er der kun et spænde i højre side. Det ene er ikke bedre end det andet.
På de øverste 15-20 cm er læggene syet ind, så de ligger fladt. De betegnes sewn down pleats, og det indsyede, flade stykke the fell.
Læggene er knife-pleated-to-the-sett, hvilket er standard, når du bestiller en kilt.
Du kan i stedet for knife pleated nogle få steder få en box pleated kilt. Og nogle tilbyder læg pleated-to-the-stripe, men det er en anden historie.
På de billigste kilte, til ca. 25 GBP, folder læggene sig tit ud helt oppe fra linningen. Eller man har, som et kompromis, gjort denne 8-10 cm bred, men det gør den stadig ikke til en rigtig kilt. Hvis du er god med nål og tråd, eller din elskede er det og vil påtage sig opgaven, er det selvfølgelig muligt at afhjælpe manglen, men betal hellere nogle få pund, euro eller dollars mere og få en kilt med fell fra starten.
På bagsiden ved linningen befinder der sig endvidere to brede bæltestropper (belt loops). De er tilpasset så godt, at de næsten ikke er til at se.
I virkeligheden er de sporran loops, men de fleste bruger dem nok også til kiltbæltet.
Tartans
Det helt karakteristiske ved kilten er dens tern. Skotske tern hedder tartans. Mange tænker sikkert spontant på Royal Stewart, som er vist her, når de hører ordet skotskternet.
Men der er flere tusinde registrerede tartans. Så da en dame engang spurgte mig, om en rigtig kilt da ikke skulle være rød, kunne jeg uden tøven svare, at det skulle den ikke. Så mange forskellige røde tartans kunne man trods alt nok ikke designe.
Noget tyder dog på, at rød er den mest udbredte farve – i en eller anden sammenhæng. Derefter følger farverne grøn og blå.
De fleste tartans er
clan tartans eller
family tartans, altså knyttet til forskellige klaner og bestemt for medlemmer af disse.
En masse er
corporate tartans, hvilket betyder, at firmaer og organisationer har fået designet og registreret en tartan. Nogle af dem er kilt shops, og den pågældende tartan er derfor reserveret deres kunder.
Andre er
district tartans. Ideen bag har været, at personer uden klan, men med tilknytning til en egn kunne benytte en sådan tartan.
Eksempel:
Isle of Skye.
Nogle få er
commemorative tartans, designet i anledning af en bestemt lejlighed, fx
Holyrood. Disse tartans kan alle bruge.
Og så er der endelig
universal tartans, sommetider også betegnet
fashion tartans, der er for alle. Det er fx
Royal Stewart, Hunting Stewart, Stewart Black, Caledonia, Auld Lang Syne, Freedom og
BlackWatch.
Der er imidlertid ingen
lov, der forbyder dig at bruge en bestemt tartan, og de færreste skotter vil have ondt af, at du går i deres. Når det gælder tartans til dametøj, er der i øvrigt heller ikke mange fine følelser i den henseende.
Derfor, glem trygt alt om klaner og vælg den tartan, du bedst kan lide.
Eksempler på klantartans. Egentlig er de forbeholdt medlemmer af en klan, men der er ingen lov, der forbyder dig at vælge en klantartan. Og de færreste ville have npget imod det.
Eksempler på tartans, alle helt frit kan benytte.
Tartanvægt = tykkelse af stoffet
Uld til tartanstoffer væves typisk i tre forskellige vægte,
heavyweigt eller 16 oz.,
medium weight eller 13 oz. og
lightweight, som er 10-11 oz.
Endnu kraftigere kvaliteter findes også, fx 18, 20 eller22 oz. De bruges dog hovedsageligt til kilte i highland regimenter.
1 oz. (ounce) = 28,349 g.
Tartanstoffer er enten
double width, ca. 60 inch eller 140 cm eller
single width, ca. 30 inch eller 70 cm.
Vægtangivelsen refererer til en yard double width tartan.
Til en otte yard kilt i normal længde skal der således bruges fire yard double width.
I 16 oz. og i standardlængde på 24” kommer den derved til at veje ca. 1,6 kilo.
Med for, spænder og remme nærmer man sig de to kilo. Det er formentlig derfor, denne type kilt sommetider kaldes for en
tank.
Hvilken vægt er bedst?
16 oz. er, hvad purister foretrækker. Det varmt på en sommerdag.
13 oz. nok er den almindeligste tartanvægt i dag.
10 oz. ses normalt kun anbefalet til brug i varmere klimaer. Jeg har imidlertid flere kilte i den vægtklasse, og jeg har ikke noget problem med at anbefale kilte i det lette stof.
8 oz.
Det amerikanske firma,
Sport Kilt sælger kilte med en stofvægt på kun 8 oz.
Ved Nakkehoved Fyr, hvor Skagerak bliver til Øresund. Sport Kilt. Loch Ness Tartan.
En Sport Kilt er ekstremt behagelig, men 8 oz. giver ikke helt den samme karakter af kilt som bare 10-11 oz. Stoffet er polyviskose. Det er meget blødt og føles som flannel. En Sport Kilt er derfor kun til casual brug. Den adskiller sig fra andre færdigsyede kilte ved at have en standardlængde på 22" i stedet for 24", men med mulighed for andre længder, og det er positivt.
At købe en Sport Kilt er som at bestille en bil. Til grundprisen kan bilen godt nok køre, men der er ikke megen sjov ved den.
Grundprisen for en Sport Kilt i størrelse Large er 70 dollars. For det får du en kilt, der lukkes med velcro - hvilket er ganske smart, hvis du vil rejse i kilt, for den er så helt uden metaldele, der kan sætte alarmer i gang i de sikkerhedskontroller, der bliver flere og flere af, ikke kun i lufthavne, men også ved indgangen til mange seværdigheder.
Alt andet betaler du ekstra for. Det gælder:
Sewn-down pleats (anbefales)
Bæltestropper (kan undværes)
Spænder og remme (kan undværes og ville i øvrigt bevirke, at kilten ikke længere er flyvevenlig)
Frynser på kanten af det ydre forstykke (kan undværes)
Anden længde.
Og så noget helt unikt:
Du kan få usynlige, rummelige lommer i kilten, og de er enormt praktiske.
Min Sport Kilt har alt ekstra, bortset fra spænder og remme, og længden har jeg ikke har ændret på. De 22" passer præcist til mig.
Det, jeg sætter mest pris på, er de indbyggede lommer.
Det største problem med en Sport Kilt er, at den kommer fra USA, hvorfra fragten er dyr. Du kan derfor godt ramme loftet på 1.150 kroner, hvor du, ud over moms og importgebyr, også skal betale 12% told oveni. Men det kan du læse mere om på næste side
Køb en Kilt.
Generelt koster tartan i 16 oz. mere end 13 oz., som igen koster mere end 10 oz., men ikke altid. Det afhænger også af væveriet.
Af velanskrevne væverier kan nævnes
D.C. Dalgliesh, ejet af en af de store kilt shops Clan.com.,
House of Edgar, Lochcarron, Marton Mills og
Strathmore
Men det er sjældent, at du, når du vælger tartan, får væveriets navn oplyst.
Billige kilte, der er fremstillet af polyviskose eller andet kunststof, er tit i en kraftig kvalitet, der i uld svarer til 16 oz. Især hvis de kommer fra Pakistan. Det kraftige stof holder godt og bevarer strukturen.
De allerbilligste færdigsyede kilte derfra (prispunkt £25 kommer dog oftest i et meget tyndt og især løst stof, som jeg ikke umiddelbart vil anbefale. Det fnugger.
Marton Mills producerer også tartanstof i PV. Det er af virkelig fin kvalitet, 10-11 oz. og benyttes af flere kiltmakers til kilte, syet efter mål.
