Min kilthistorie, om begrebet kilt og om mænd i kilt

Det startede helt tilfældigt

Det var i Edinburgh  i 1996, og jeg prøvede en kilt. Indtil da havde jeg ikke set noget som helst i kilte og skotske terner. Men jeg havde inden undret mig over, at skotske ting dengang var så udbredte i London.  
   Dér havde jeg flere gange set en masse butikker med ”highland wear”, heriblandt en meget stor på Knightsbridge,”The Scotch House”. Her var mærker som Burberry og Pringle, men også, i midten, to-tre trin op, en veritabel butik fyldt med ”alt det, du ikke har brug for” (uheldigt Magasin-slogan), nemlig kilte og alskens tilbehør.

Det havde fået mig til at overveje en business case til brug i min undervisning (Niels Brock, merkonomfaget Markedsanalyse og -strategi) og inspireret af ”The Scotch House”. Jeg var ikke kommet videre med den, men i Edinburgh dukkede tankerne om casen op igen, og nu havde jeg muligheden for at få lidt at vide (det var før, internettet slog igennem).
  Informationerne fik jeg i en kiltshop, mens min kone og datter gik på indkøb i et butikscenter. Men jeg blev også overtalt til at prøve en kilt. Fem minutter efter og otte skridt rundt i forretningen, og jeg var solgt. Eller trapped.
  Måske var det i virkeligheden ikke så underligt. Jeg har altid syntes, at det var lidt irriterende, når noget gik ned over knæene, været en comfort freak, der foretrak korte bukser (som man sagde, da jeg var deng) fremfor lange. Og så denne kilt, der slog mine shorts med adskillige meter.

Jeg købte den ikke, for hvad skulle jeg bruge den til? Men senere, da jeg fik internet, gjorde jeg det alligevel. For da fandt jeg ud af, at mange mænd verden over faktisk gerne går i kilt. Og at de langt fra alle er skotter. Senere er det blevet til flere kilte. En slags hobby, hvad angår at samle på dem - jeg er også en samlernatur - og ellers en slags livsstil.

(Nethandel, formentlig, har siden taget livet af både de små og store skotske butikker i London. Inden det kom så vidt, kunne det konstateres, at de ikke selv fandt det hensigtsmæssigt at benytte hjemmesider).


 

Begrebet kilt


 John Morrison kilt fra Heritage of Scotland. Graham of Menteith tartan, 5 yard, 16 oz. ren ny uld

 

Den Danske Ordbog har denne definition:

knækort, ulden, skotskternet slå om-nederdel, der har læg i siderne og bagpå og to glatte forstykker, der lægges over hinanden, hører til den højskotske mandsdragt, men er også til tider mode blandt kvinder i lang eller kort udformning.

Efter protester fra Skotland har man hos Eurostat, EU's statistikkontor imidlertid givet kilten en særstatus som kilt, ikke nederdel og klart slået fast, at den er til mænd.

Mænd går i kilt; kvinder vælger oftest kilted skirts eller tartan skirts.

På dansk sondrer vi sprogligt ikke mellem kilt til kvinder og kilt til mænd, men visuelt er forskellen enorm mellem HANS og HENDES kilt. Det gælder mængden af stof, vægten af det, spænder og remme. Alt er dimensioneret meget kraftigere på hans kilt end på hendes.  

I virkeligheden er der langt større forskel på kilte til ham og hende end på jeans til ham og hende.

Kilt set bagfra. Mange og dybe læg. Læggene er lagt, så de passer til tartanen (det ternede mønster). En kilt holdes sammen af to spænder. På nogle kilte er der et tredje spænde ved hoften i højre side.

 

Spænder og remme er kraftige. Der er intet feminint ved en kilt.


Hans kilt lukkes – som (nogle gange) på bukser – omvendt af hendes. Hans når til midt på knæet eller nogle få centimeter over det. Hendes kan variere fra gulvlang til lårkort.  

En mand kan ikke bare bruge en kilt til hende, selvom den i øvrigt skulle passe i "højde og drøjde". Den vil aldrig, uanset længde, se "rigtig" eller autentisk ud, men forblive det, den er, en ternet slå-om-nederdel. 

Derimod kan en pige i en kilt til HAM se fantastisk godt ud. Blot skal hun nok ikke vælge syv meter af det tykkeste stof at have om sig.
 

 Så stor er forskellen på en kilt til ham  og en "kilt" til hende . Livvidden er næsten den samme.
Kiltene er set fra indersiden. Hans tartan er Ramsay blue, hendes Royal Stewart Muted.

 



En rigtig kilt skal have sewn down pleats som på dette billede. Det betyder, at læggene er syet ind ned til hoften, som ved den diagonale hvide stribe i midten, 15-18 cm under linningen.

På de billigste kilte, til ca. 25 GBP, folder læggene sig tit ud helt oppe fra linningen, eller man har, som et kompromis, gjort den 8-10 cm bred, men det gør den stadig ikke til en rigtig kilt. Sådan en er og bliver en lægget nederdel. Undgå disse.


Den viste kilt er en James Morrison kilt fra Heritage of Scotland. Douglas Green Modern tartan.  


 

Hvorfor gå i kilt?

Der kan eksistere et væld af motiver og grunde. Ser vi bort fra det med de skotske aner, synes de fem væsentligste at være

Behagelig
Der er plads i den på en hel anden måde, end mænd ellers er vant til. En kilt er uomtvisteligt i bedre overensstemmelse med den mandlige anatomi end bukser. Ja, den er i og for sig et godt eksempel på, at form follows function. Fornemmelse af at befinde sig på et slot i stedet for i et trangt skur. Af samme grund påstår nogle, at den også er sundere.  

Alsidig
En kilt kan bruges fra minusgrader til flotte sommertemperaturer. Af en eller anden grund hverken fryser eller sveder man i en kilt.
  Man er mere "klædt på" i kilt end i shorts. Hvor man ville føle sig dårligt tilpas i shorts, går det fint i en kilt, idet den samme kilt med lidt variation i tilbehøret kan gå fra yderst casual til pænt dressed up.

Anderledes
Ikke alle synes, lykken er at følge ”the main stream” 100 % dag ind og dag ud.

Et tiltrængt pust
Den mandlige garderobe er, trods flere farver end før, stadig en lidt trist sag. Og selv 1000 flere nye nuancer i herreskjorter bringer ikke tilnærmelsesvist så megen fornyelse som blot en enkelt kilt. 

Pæn, ser godt ud
En helt subjektiv opfattelse, som nogle vil være enig i, andre ikke.

 

Sagt kort:
En kilt er anderledes. Behageligt anderledes. Men definitivt maskulin. Og forandring fryder, siger man jo.


 

Men skal man ikke være skotte for at gå i kilt?

Selvfølgelig har det været sådan engang. Men i dag købes kilte - som allerede nævnt  - også af delskotter og ikke-skotter. Og de bruger den typisk mere end helskotterne.
For de nye brugere er den nemlig typisk blot casual wear og ikke del af et nationalt symbol eller festtøj.



John Morrison kilt fra Heritage of Scotland. Caledonia tartan.
Monte Brè, Lugano, Schweiz med udsigt til Italien


 

Også danskere?

Ja, ud over mig selv ved jeg positivt, at der blot 5-6 kilometer fra os bor mindst to andre pæredanske mænd med hang til kilt, og at vi bliver flere, hvis jeg bevæger mig blot nogle få kilometer længere mod nord.

Jeg har også solgt nogle kilte gennem Den Blå Avis. Det går hver gang forrygende hurtigt. Jeg antager, at de er blevet købt for at blive brugt.   


John Morrison kilt fra Heritage of Scotland. Holyrood tartan.

 



John Morrison kilt fra Heritage of Scotland. Thompson Grey tartan, Nerja, Costa del Sol.


 

Hvem går typisk i kilt?

Det eneste, der virkelig adskiller mænd, der går i kilt og mænd, der ikke gør det, er faktisk kilten.

Min vurdering bygger på viden fra diverse kiltfora på nettet. Demografisk er der kun små forskelle på mænd med og uden kilt. Aldersmæssigt er de nok ældre end gennemsnittet - det tager måske tid at blive mand nok. De synes derimod at være gifte, ugifte eller fraskilte som andre mænd. Muligvis er de en anelse bedre uddannede, eller også er det mest veluddannede, der giver deres mening til kende. Mange arbejder inden for undervisning, IT og kreative fag. Livsstilsmæssigt føler de sig nok lidt mindre bundet af normer end gennemsnittet. Heller ikke med hensyn til sexuel orientering synes de at afvige. Dette blot nævnt, fordi nogle forbinder alt, de ikke umiddelbart forstår (og det kan være ganske meget) med netop det.    



 

Er en kilt ikke ekstrem dyr?

Det kan den være, men skal du kun bruge den som casual wear og ikke til fint selskabsbrug, kan du få en fin kilt for næsten ingen penge. Det kan du se, når du går videre til siden Køb en kilt.

Casual kilt fra USA Kilts. 4 yard PV, American Heritage tartan. Butiksrude i Düsseldorf.


 

Advarsel

Nogle taler om "kilt addiction”, en afhængighed af kilten, som det kendes fra cigaretter og lignende.
   Er du først begyndt, risikerer du at blive bidt af det. Så hvis du synes, det er dybt åndsvagt og ønsker at blive ved med at have det synspunkt, så hold dig hellere langt væk fra en kilt.


 

 

 


Kort om kilt
Klik på et af felterne for at komme videre

iKilt.dk  Copyright © 2013-16 Gregers Mansfeldt